Der er sket den ændring, at minimumskapitalen for anpartsselskaber nu kun er på 80.000 kr. mod hidtil 125.000 kr.
Aktieselskaber skal fortsat have en kapital på minimum 500.000 kr. Til gengæld er der kun krav om indbetaling af 1/4 af kapitalen eller minimum 125.000 kr. for aktieselskaber og minimum 80.000 kr. for anpartsselskaber ved stiftelsen, mens resten kan kræves indbetalt ved ledelsesbeslutning. Apportindskud skal dog altid indbetales fuldt ud.
Kapitaltabsreglerne ændres, så der skal være ledelsesreaktion, hvis halvdelen af kapitalen er tabt, eller hvis kapitalen kommer under 62.500 kr.
Kapitalandele
Der er vedtaget en lempelse af stemmereglerne. Det er nu muligt at lave stemmeløse kapitalandele og dermed også fravige reglen om maks. stemmeforskel i forholdet 1 til 10.
Der har hidtil været regler om oplysning i regnskabet af kapitalejere, når visse grænser var overskredet. Nu indføres der et offentligt register i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med ejeroplysninger på kapitalejere med mindst 5 % af enten selskabskapitalen eller stemmerne. Selskabet skal dog fortsat føre en ejerbog, hvor alle kapitalandele er opført.
Selskabets ledelse
Det er fortsat generalforsamlingen, der er selskabets øverste organ. Der er nu krav om, at indkaldelse skal ske med højst 4 og mindst 2 ugers varsel. Forslag fra kapitalejere skal være indsendt senest 6 uger før generalforsamlingen.
Alle kapitalejere i anpartsselskaber kan forlange, at der afholdes ekstraordinær generalforsamling. I aktieselskaber skal der være minimum 5 % af kapitalen, der kræver det.
Lovens regler om generalforsamlinger kan generelt fraviges, hvis det enstemmigt besluttes, og det fremgår af vedtægterne.
Generalforsamlinger kan fremover som udgangspunkt for begge selskabstyper afholdes elektronisk, medmindre der fremgår andet af vedtægterne. Det er nu også muligt at stemme skriftligt forud for generalforsamlingen.
Medmindre andet fremgår af vedtægterne, har ejere af kapitalandele uden stemmeret ikke adgang til generalforsamlingen.
Det fremgår nu direkte af loven, at aktionæraftaler (nu kaldet ejeraftaler) ikke er bindende for selskabet og generalforsamlingen.
Udbytte
Reglerne for udlodning af ekstraordinært udbytte (acontoudbytte) er blevet lempet. Nu kan generalforsamlingen ved simpelt flertal eller ledelsen (hvis bemyndiget af generalforsamlingen) beslutte, at der skal udloddes ekstraordinært udbytte. Udbyttet kan dog ikke være større end foreslået af ledelsen.
Det behøver ikke længere fremgå af vedtægterne, at muligheden for ekstraordinært udbytte foreligger. Ligeledes skal ledelsen ikke længere erklære, at udlodningen er forsvarlig. Det er dog ikke det samme som, at man kan udlodde udbytte, der ikke er forsvarligt. Ledelsen har stadig ansvaret.
Der er ikke noget til hinder for at udlodde udbytte, selv om hele selskabskapitalen ikke er indbetalt. Fordringen på indbetaling kan dog ikke indgå.
I aktieselskaber skal beslutningen altid være ledsaget af en balance. Det er ledelsens vurdering, om det er forsvarligt at anvende årsregnskabet som balance, hvis beslutningen træffes inden 6 måneder efter årsafslutningen.
Sker udlodning senere end 6 måneder, eller finder ledelsen ikke, at årsregnskabet er tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, skal der udarbejdes en mellembalance, der skal reviewes af revisor, hvis selskabet har revisionspligt. Mellembalancen må højst være 6 måneder gammel, men det må fx gerne være et halvårsregnskab.
I anpartsselskaber vurderer ledelsen, om der skal vedlægges en balance som beslutningsgrundlag. Efter 6 måneder skal der dog udarbejdes en mellembalance efter samme regler som for aktieselskaber.