Retten til fri foreningsdannelse er sikret gennem grundlovens § 78, hvori det hedder:
“Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.”
Der er altså en ret til at stifte en forening. Du kan spørge, om der i visse situationer gælder en pligt til at være medlem af en forening.
Hvem der kan være medlem af en forening, reguleres af vedtægternes bestemmelser herom.
Når foreningen er etableret, så kræver almindelig foreningsret, at alle der opfylder betingelserne i vedtægterne kan får adgang til et medlemskab. Når medlemskabet er opnået, består kravet i at medlemmerne respektere vedtægterne. Det betyder normalt, at et medlem kun kan udelukkes (ekskluderes), hvis medlemmet har gjort sig skyldig i en alvorligere misligholdelse.
Det er normalt bestyrelsen, der kan træffe beslutning om indstilling til eksklusion.
Ofte vil vedtægterne give mulighed for – eller pligt til – at en sådan eksklusion forelægges generalforsamlingen.
Hvis vedtægterne ikke siger noget herom, så viser domspraksis, at medlemmerne har krav på forelæggelse for generalforsamlingen og får de ikke denne mulighed, vil eksklusionen være ugyldig allerede af denne grund.
Hvis et medlem ikke er tilfreds med en eksklusion, har denne krav på at få en domstols ord for at eksklusionen er hændt i overensstemmelse med foreningens vedtægter og de på området gældende foreningsretlige regler. .
Hvis man ønsker at stifte en forening, indbyder man interesserede til i en stiftende generalforsamling. Initiativtagerne har typisk fundet et foreningsnavn, en hjemmeside og et udkast til vedtægter, som gennemgås og vedtages med eventuelle ændringer.
På mødet vælges der en dirigent, til at lede mødet.
Dirigentens rolle på en stiftende generalforsamling er analog med enhver anden generalforsamling: Denne skal at sikre, at der træffes gyldige beslutninger i overensstemmelse med de vedtagne vedtægter og gældende foreningsretlige grundsætninger.
Det lyder enkelt, men i en række situationer kan det være ganske krævende og derfor ses det ofte, at dirigenten overlades til personer med særlig erfaring på dette område.
Når der er enighed om vedtægternes formulering, er der født en selvstændig juridisk enhed: en ”forening”.
Der vælges bestyrelse, suppleanter, revisor alt efter hvad vedtægterne ordlyd.